Oplysninger



	• Startside • Fiskeren • Fiskeriudvalget • Links • Oplysninger • Sidste nyt • Vedtægter • Udvalgsposter •

	Orientering Korte redegørelser for emner inden for fiskeriet Fradragsregler for fiskere Enhver erhvervsfisker, selvstændig eller ansat, der opfylder fiskerilovens betingelser for at blive registreret som erhvervsfisker, har mulighed for at anvende reglerne om havdagsfradrag. Det kræver, at han enten er registreret som erhvervsfisker ved årets udgang eller har været registreret i løbet af indkomståret, samt at den enkelte fangsttur har haft en varighed på mindst 12 timer. Hvis der tages havdagsfradrag, kan fiskeren i det pågældende indkomstår ikke få fradrag for almindelige lønmodtagerudgifter samt for befordringsudgifter mellem hjem og arbejdssted, fagforeningskontingent og A-kassebidrag. Dette gælder, selv om der blot tages havdagsfradrag under én fangsttur i indkomståret. Lovgivningen i dag giver mulighed for, at en ansat fisker kan anvende reglerne om fradrag for rejseudgifter eller reglerne om skattefri godtgørelse af rejseudgifter. Det kræver imidlertid, at han slet ikke har været registreret som erhvervsfisker i det pågældende indkomstår, og at han i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at benytte rejsereglerne, herunder at den enkelte rejse skal have en varighed på mindst 24 timer. Fiskeren har således adgang til havdagsfradraget, hvis han er registreret eller har været registreret, og til at anvende rejsereglerne, hvis han ikke er eller har været registreret, i indkomståret. De øvrige fradrag, som man ikke kan få samtidig med havdagsfradraget, bortfalder kun, hvis fiskeren rent faktisk tager havdagsfragrag. Med rejsereglerne er det anderledes: her er det selve registreringen, der er afgørende. De selvstændige erhvervsfiskere skal efter fiskeriloven være registreret for at eje fiskefartøjer, hvorfra der drives erhvervsmæssigt fiskeri, og for at afsætte fangsten mod vederlag. De selvstændige fiskere har derfor ikke samme mulighed som de ansatte fiskere for at anvende rejsereglerne i stedet for havdagsfradraget. Jeg vil gerne understrege, at de to regelsæt ikke umiddelbart er sammenlignelige. Det er ikke tilstrækkeligt at se på kravene til turens varighed og at satsen for skattefri rejsegodtgørelse/rejsefradrag i 2009 er 455,00 kr. pr. afsluttet døgn, timer herudover kr. 18,96 kr. pr. time. Havdagsfradraget er på 190,00 kr. pr. påbegyndt døgn. Det skyldes bl.a., at retten til en række andre fradrag bevares, hvis man anvender rejsereglerne, men fortabes, hvis der tages havdagsfradrag, Derfor må hver enkel fisker vurdere for sit vedkommende, hvilket regelsæt der er mest fordelagtigt for den pågældende. Hvis en fisker har valgt ikke at lade sig registrere ved årets start, men sidst på året finder ud af, at havdagsfradrag vil være mere fordelagtig for ham end rejsereglerne, har han mulighed for at registrere sig i slutningen af året og derved få adgang til havdagsfradrag i hele indkomståret.		Aftalen Aftale om arbejdsvilkår mv. indgået mellem 3F og Danmarks Fiskeriforening Overenskomst Overenskomst indgået mellem 3F & Danmarks Fiskeriforening som er gældende fra den 1. marts 2007
	*Eksempel:* Afrejse: Mandag kl. 08.00 Hjemkomst: Fredag kl. 12.00	4 hele døgn á 455,00 kr. 4 timer á 18,96 kr.	Skema til rejseopgørelse til årsopgørelse
	(Fradrag i 2011: Pr. døgn 455,00 kr. - pr. time 18,96 kr.)

	Parløb om skatte-dokumentation Danmarks Fiskeriforening og 3F enige om "Lommebogen" Af Jacob C. Krogsgaard Told- og Skattestyrelsen vil ikke give nogen firkantet vejledning i, hvordan man dokumenterer sine havdage. - Det er op til konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om den givne rejse er dokumenteret tilstrækkeligt, er meldingen. Der står nemlig ikke noget, hverken i selve loven eller i dens bemærkninger, der kan fortælle, hvad man ønsker. Heller ikke direkte henvendelse til styrelsen har givet noget klart svar. Derfor er 3F og Danmarks Fiskeriforening rørende enige om at opfordre fiskerne til at føre lommebøger men afrejsetidspunkt fra og hjemkomst til hjemmet og dertil eventuelle anløb af havne undervejs. Dertil kan man notere på afregningssedlerne, hvilken tur, sedlen dækker.
	Omregningssatsen m.f. Omregningssatsen for 2011 er 205,52 pr. time. Kørselsfradrag er 1,78 kr. pr. km for km. 25 til 100 km. derefter 0,89 kr. pr. km.
	Efterlønssatser Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har tjent. Men dog højst dagpengenes maksimumbeløb. Går du på efterløn mindre end to år efter, at beviset har virkning, kan efterlønnen højst udgøre et beløb, der svarer til 91 pct. af højeste dagpenge. Det er for fuldtidsforsikrede 697 kr. pr. dag, 3.485 kr. pr. uge og for deltidsforsikrede 465 kr. pr. dag, 2.325 kr. pr. uge (2011). Hvis du venter med at gå på efterløn, til du har opfyldt 2-års-reglen, kan du få ret til en efterløn, der svarer til den højeste dagpengesats. Den højeste dagpengesats er for fuldtidsforsikrede 766 kr. pr. dag, 3.830 kr. pr. uge og for deltidsforsikrede 511 kr. pr, dag. 2.555 kr. om ugen (2011). Hvis du på efterlønstidspunktet har samme forsikringsstatus, som da dit efterlønsbevis blev udstedt, kan din sats aldrig blive lavere end den, der eventuelt står på efterlønsbeviset.
	Ret til efterløn Du skal søge om efterløn og præmie i din afdeling. Afdelingen undersøger derefter, om du har ret til dette, ligesom den automatisk undersøger, hvornår du har ret til et efterlønsbevis. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Du kan gå på efterløn fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Men du skal stort set opfylde de samme betingelser for at gå på efterløn, som du skal opfylde for at få et efterlønsbevis. Der er dog den forskel, at hvis du har et efterlønsbevis, kan du overgå til efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. På efterlønstidspunktet skal du være medlem af en dansk a-kasse og have bopæl i Danmark, et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne. Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, eller er du omfattet af reglerne om fleksjob, kan du ikke samtidig modtage efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. Er du i tvivl, spørg din afdeling.
	Efterlønsbevis Afdelingen udsteder automatisk et efterlønsbevis med virkning fra den dag, du opfylder betingelserne for ret til efterløn, dvs. tidligst fra det 60. år. Efterlønsbeviset er en erklæring fra din a-kasse om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn på det tidspunkt beviset angiver. Du kan få udstedt et efterlønsbevis, selv om du bor i udlandet. Når du har fået dit efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Datoen for beviset har samtidig betydning for, hvornår du evt. kan begynde at optjene den skattefri præmie, hvilken efterlønssats du kan få, og hvilket pensionsfradrag du skal have i din efterløn. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis Hovedbetingelsen for at få ret til et efterlønsbevis og dermed efterløn er, at du skal være fyldt 60 år, men ikke have nået folkepensionsalderen.
	Retten til efterløn stopper Din ret til efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensions-alderen. Derudover skal du opfylde betingelserne om medlemsperiode og efterlønsbidrag for ret til efterløn efter den ordinære ordning eller fortrydelsesordningen samt opfylde de almindelige betingelser for ret til dagpenge. Medlemsperiode og efterlønsbidrag Er du født den 1. januar 1978 eller senere, skal du være medlem af en a-kasse og betale efterlønsbidrag i 30 år og senest fra den dag, du fylder 30 år. Det betyder, at du ikke skal betale efterlønsbidragene i mere end 30 år uanset efterlønsalderen. Er du født før den 1. januar 1978 gælder der en række overgangsregler. Du kan få nærmere oplysninger om overgangsreglerne i din afdeling.
	2-års reglen Når du har fået et efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter med at gå på efterløn. Følgende betingelser skal være opfyldt: Du skal have et efterlønsbevis. Du skal vente med at gå på efterløn mindst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset virker fra. Du skal efter denne dato som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller arbejdet som kombinationsforsikret på fuld tid. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst 2.496 timer. Du kan ikke opfylde 2-års-reglen, når du har modtaget delpension. Når du opfylder betingelserne, kan du opnå disse fordele Højere efterløn Du vil få ret til efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Og efterlønnen kan ikke blive beregnet ud fra en lavere indtægt eller sats end den, der eventuelt står i beviset. Der gælder særlige regler, hvis du går på efterløn efter fortrydelsesordningen. Mindre fradrag i efterlønnen for pensioner Du vil kun få fradrag for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold, og som udbetales løbende i efterlønsperioden. Skattefri præmie Du vil få ret til at optjene en skattefri præmie. Du kan optjene præmien, hvis du helt eller delvist fortsætter med at arbejde. Du optjener en præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i ét kvartal. Der udbetales kun hele præmieportioner. Det betyder, at hvis du har optjent mindre end 481 timer, får du ingen præmie. Du kan højst optjene 12 gange 481 timer (5.772 timer) til den skattefri præmie, uanset om du har arbejdet flere timer. I det maksimale antal arbejdstimer foretages der fradrag for timer, for hvilke der er udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Hver portion udgør 11.950 kr. (2011) for fuldtidsforsikrede og 7.972 kr. (2011) for deltidsforsikrede. Præmien kan højst blive på i alt 143.400 kr./95.664 kr. i 2010. Arbejdet kan udføres både her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller i Schweiz. Hvis du har ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, nedsættes præmien med 4 procent for hvert hele års manglende bidragsbetaling. Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Du skal søge om udbetalingen i din afdeling, hvorefter a-kassen udbetaler præmien. Det er en betingelse for at få præmien, at du ikke har fået tilbagebetalt dit efterlønsbidrag.
	EU-sygesikringsbevis Vi opfordrer alle fiskere til at altid at have et gyldigt EU-sygesikringsbevis med, når I fisker i områder, hvor I i tilfælde af uheld ikke bliver bragt til et dansk hospital. Det er kommunerne, der skal udstede EU-sygesikringsbeviset, og din bopælskommune udsteder det gratis til dig. Det gælder i et år, så husk også at få det fornyet, når det udløber. EU-sygesikringsbeviset giver ret til den sygehjælp, der måtte opstå behov for i det/de land(e), hvori der udøves erhvervsmæssig beskæftigelse. Er du i tvivl, så kontakt din lokal 3F afdeling.
	Sidst opdateret: 27. juli 2011 kommentarer til: henning.madsen@3f.dk